facebook tracking
Analytiker

Analytiker

Bliv Analytiker i Codan

- og gør din sans for tal og data til en god forretning

 Elsker du at stå på hovedet i tal og jonglere med store datasæt? Taler du flydende Excel, SAS og SQL – og kan du oversætte det, så vi andre kan være med? Så er du måske den nye Analytiker, vi leder efter til Business Management afdelingen i Codan.

 

Du forvandler data til forretningsmuligheder

Som vores nye Analytiker er din primære opgave at hjælpe forretningen til at bruge kræfterne rigtigt. Du forvandler rå data til nye salgsemner- og muligheder og følger op på de aktiviteter og kampagner, vi kører. Du hjælper forretningens salgschefer med at kvalificere deres idéer og forslag. Som Analytiker står du altså for driften og de løbende analyser af vores kundebase og for at udvikle den, så data hele tiden skaber mere værdi. Du etablerer dig hurtigt i de løbende rutineopgaver, og du opbygger din position som vores ekspert i data og indsigt i vores virksomhed, når du plejer de mange relationer, du hurtigt får i huset. Du ved, du er blevet en succes, når du er blevet et kendt navn og forretningens go-to person når de skal bruge de helt rigtige data til at træffe den helt rigtige beslutning.

 

Talknuser med øje for muligheder og sans for business

Din akademiske baggrund er en videregående uddannelse som økonom, statistiker, matematiker eller inden for et andet relevant fag, hvor tal og analyse er i højsædet. Samtidig har du gerne et par års erfaring som analytiker i en større virksomhed, hvor du har lært at tænke analytisk i en forretningssammenhæng og at omsætte dine data til brugbar viden. Du har et solidt kendskab til Excel, SAS og SQL, din forretningssans er veludviklet, og du bliver stolt, når du ser dine analyser forvandle sig til konkrete initiativer.

Som menneske er du en selvstændig og ansvarsfuld detaljerytter, der altid leverer høj kvalitet. Din nysgerrighed og interesse for forretningen driver din vilje til at levere analyser, forretningen kan bruge til at løfte vores resultater. 

Derfor er du også forstående og tålmodig, når du fremlægger dine analyser og forklarer nye idéer – også når du skal gøre det én gang til.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen

Business Management er en forretningsunderstøttende enhed i Codans erhvervsdivision. Vi eksisterer for at styrke forretningens kommercielle fokus på tværs af salgskanaler. Teamet består af otte personer, både analytikere og forretningsprofiler, og vi laver alt fra salgs- og kundeanalyser og udvikling af KPI dashboards til at igangsætte og drive initiativer, der skal forbedre vores kundetilgang. Alt sammen for at være med til at sikre, at vi når vores mål om at blive det forsikringsselskab, kunderne har mest tillid til.

 

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du starter processen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst på siden. Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte Head of Business Management, Lotte Ruby Schartau, på tlf. 3037 8908. Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende, dog senest den 23. februar 2018.

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Send ansøgning

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

København

Gammel Kongevej 60
1790 København Kørselsvejledning 78 79 45 77

Hvad vi tilbyder

  • Løbende kompetenceudvikling

    Vi satser på løbende kompetenceudvikling, for at give dig mulighed for hele tiden at udvikle dig.

  • Vi støtter dig

    Uanset om du vil være chef, uddybe dine færdigheder eller lære noget helt nyt.

  • Internationale karrieremuligheder

    Vi er en del af en stor, international koncern, findes der internationale karrieremuligheder, eksempelvis gennem vores Fast track-program eller jobrotationsprogram.

Arbejdsplads & Kultur

​Vi har en virksomhedskultur, der ansporer medarbejderne til at yde deres bedste. Så vi belønner din gode præstation og gør hele virksomheden opmærksom på den. Det gør vi, fordi det er vores ambition at fastholde og udvikle en organisation, der præsterer det optimale, og som gør såvel kunder som medarbejdere tilfredse. Samtidig med at vi imødekommer de forventninger, vores ejere har til os.​

Arbejder du allerede hos Codan?

Hjælp os med rekrutteringen, og find selv din nye kollega!

email
@codan.dk
Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor