facebook tracking
Digital Lead Optimization Manager

Digital Lead Optimization Manager

Brænder du efter at være en del af et ambitiøst marketingteam i et af Danmarks største forsikringsselskaber? 


Codan søger en Digital Lead Optimization Manager til marketingafdelingen, hvor du kommer til at få en central rolle i udviklingen af Codans digitale marketingarbejde.

Vi intensiverer arbejdet med at skaffe leads og gøre dem til glade kunder. Det er her, at du som Digital Lead Optimization Manager skal gå forrest på den digitale front. Rollen som Digital Lead Optimization Manager er et strategisk højt prioriteret område, så du får en central rolle i både marketingafdelingen såvel som i resten af organisationen.

Din arbejdsdag bliver varieret og opgaverne mangeartede. Dit fokus vil ligge på:

  • Indsamling af leads på tværs af digitale kanaler
  • Optimering af Customer Journey fra lead til kunde
  • Optimering af Cost Per Lead
  • Opsætning og opfølgning af analyser
  • Tracking på tværs af kanaler
  • Overvågning af sociale medier og display-annoncering
  • Kontakt og opfølgning til bureauer
  • Digital planning, herunder planlægning og monitorering af både større kampagner og Codans løbende tilstedeværelse


Dig som person

Du er en ambitiøs og innovativ person, der sætter dig et mål og når det. Du venter ikke på at blive sat i gang men tager teten, fordi du selv kan se, hvor der skal tages fat. Samtidig er du en team player, der kan arbejde sammen med mange forskellige mennesker – både internt i Codan og med vores samarbejdspartnere.

Du forstår de digitale maskinrum og indkøbsprocesser. Du er analytisk stærk. Du gransker data, opdager mønstre og forstår at forklare uindviede, hvad dine fund betyder – og hvad der skal gøres for, at de bliver omsat til nye, glade kunder. Når det går stærkt, er du god til at planlægge din tid effektivt og prioritere dine opgaver.

Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad eller noget tilsvarende, og at du har flere års dokumenteret erfaring med lead optimization fra et mediebureau eller samme arbejdsområde i en større organisation.


Codan som arbejdsplads

Du får din daglige gang i Marketing & Communications, der er en travl og ambitiøs afdeling. Vi har mange tråde ud i resten af organisationen, så du får en stor kontaktflade i det daglige. Jobbet er spændende og afvekslende, og tonen i afdelingen er umiddelbar og åben – her er plads til alle. Du får din daglige gang i Codanhus på Frederiksberg, lige ved søerne. Du kommer til at referere til Head of Marketing.

Du får løn efter dine kvalifikationer, der inkluderer en attraktiv pensions- og forsikringsordning. 



Ansø​gning

Codan samarbejder med ManpowerGroup omkring rekruttering. Hvis du vil vide mere, kan du
ringe til Senior Recruiter Julie Holme Kristensen på telefon 2778 0164.​ Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt. Da vi indkalder til samtaler løbende, er det vigtigt, at du sender din ansøgning snarest, senest 27. september.​

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Send ansøgning

Eller kender du nogen, der dette skulle passe endnu bedre? Fortæl dem!

Arbejder du allerede hos Codan?

Hjælp os med rekrutteringen og find selv din nye kollega

email
@codan.dk
Teamtailor

Rekruttering-værktøj fra Teamtailor